Betonelement byggeri
Der blev opført en stor mængde etageboligbyggeri i betonelementer i perioden 1960 – 1970’erne. Nye energikrav begynder at gøre indtog i denne periode –
dog langt fra nutidens krav. Derfor ses betonelementbyggeri oftest udført med en begrænset mængde isolering mellem for- og bagmur, mod kælder og i tagkonstruktion/loft.
Desværre giver betonelementbyggeri ofte problemer med kuldebroer og elementsamlinger, der er blevet utætte igennem årene.
Specielt ved betonelementbyggeri fra denne periode kan en forskønnelse af facader og tag med rette kombineres med en generel energirenovering af ejendommen. En ny facade kan således give ejendommen en helt ny identitet samtidig med energiforbruget reduceres mærkbart.
Uanset hvilken type ejendom De bor i /ejer, er der ofte muligheder for at lave rentable energibesparelser. Tænkes dette ind i de generelle vedligeholdelses- og forbedrings udgifter, kan det hurtigt vise sig at være en særdeles attraktiv investering både for evt. ejere og lejere. En investering, der også øger trivslen for ejendommens beboere og brugere.
Vil du være sikker på at få den rette rådgivning, så kontakt os endeligt og hør om de mange muligheder, der findes med udgangspunkt i den konkrete ejendom.